Coaching

Når du deltager i et coachingforløb…

Et coachingforløb er en række samtaler, hvor du er på dagsordenen.

Se det som en mulighed for en pause i din dagligdag, hvor du får tid til at arbejde med områder, som er vigtige og måske svære for dig. Du taler med én, der ikke er involveret i din dagligdag, som ikke er kollega, chef, ven eller familie.

Jeg er nysgerrigt nærværende. Jeg perspektiverer og udfordrer dig. Jeg stiller spørgsmål, jeg lytter og tydeliggør forskellige muligheder.

Det vi taler om, forbliver mellem dig og mig.

Efter første møde aftaler vi, hvordan vi skal fortsætte, hvor mange sessioner du ønsker, hvor ofte vi skal mødes, samt hvor og hvornår.

I løbet af vores samtaler vil du lære at genkende mønstre i din måde at være på. Du vil lære at forstå dine tanker, følelser og handlinger.


Relationer

Sociale fællesskaber er vigtige for os alle. Vi har i Coronatiden set hvor meget, sociale relationer betyder for børn og voksne. Vi har det svært, når vi er alene.

Som leder er det vigtigt, at du forstår, hvordan dine sociale relationer er, og at du tager fat i de personer, du måske har det svært med, fx kollegaer, medarbejdere, chefer.

Jeg kan hjælpe dig med at belyse dine relationer, og finde nye veje i det der kan synes uoverskueligt.

Kriser

Vi møder alle kriser i livet. Det kan være dødsfald i familien, skilsmisse, mistet arbejde…..  Det tager tid at komme gennem en krise, og det kan være svært.

Hvad gør du, når du oplever, at du er midt i en krise?

Vi ved, vi har behov for hjælp, men det kan være svært at bede om hjælp hos nære venner og familie.

Som professionel kan jeg hjælpe dig med at se krisen i øjnene og med at arbejde på de forandringer du skal igennem.

Tid

Begrebet Time Management har eksisteret i mange år, men de fleste ledere har svært ved at få tiden til at række og sikre, at den bliver brugt til det rigtige.

Vi vil gennemgå din dag og uge i detaljer og se på, hvad du bruger din tid på.

Og hvad med tid til dig? Hvornår har du ”MIG TID”? Hvornår holder du fri? Hvornår holder du pause? Hvornår har du refleksionstid, innovationstid? Hvad kan du lide at bruge tid på? Hvem kan du lide at bruge tid sammen med?

Jeg kan hjælpe dig med at bruge din tid bedre og sikre, at du får tid til det hele.